Palle & Valle

Palle & Valle

mandag den 22. februar 2016

Kaas & Martæng – Dem med ege katten og Kasketkarl

Palle og Bent drønede sammen som reklamefolk i 1966 og sammen lavede de Kaas & Martæng I/S. To karismatiske mænd der ville det samme, nemlig at lave gode reklamer til folket, i omgivelser der skulle være sjove kreative. Palle & Bent ville brække sig i stænger, hvis de så alle de dårlige og idéforladte reklamer der bliver produceret i dagens Danmark. Jeg kan høre dem sige med en sjus i hånden: "hvor fanden er idéen". Bent Martæng kom fra Silkeborg og var venner med maleren Asger Jorn. Hans reklameidéer skabte stor omtale i 60’erne. Reklamer skulle være synlige og hvis de kom i pressen og på forsiden af aviserne - så var det godt.

Som marketing mand i Daells Varehus bandt Bent et æsel fast på bagparronen i en sporvogn, skrev Daells Varehus på siden af dyret og gik sin vej. Historien om æslet var på forsiden af alle aviser. Jeg tror nok han blev fyret efter det tiltag. Men der var noget, med Bent Martæng og dyr
.


 



Måske havde Palle også noget med dyr. Palle var født i Randers og tog til USA for at være freelancetegner i Californien, for Walt Disney Production. Bent og Palle var heldige med at få tilknyttet tegner Knud Rasmussen til deres Reklamebureau. Knud kunne binde kunst og reklamer sammen, til blikfang der var sælgende. Knud, Bent og Palle blev mine læremestrer ud i reklamen i 70'erne. I 1976 efter 4 år som rentegner fik jeg mine egne kunder som jeg skulle passes og plejes med idéer, slogans og oplæg.

"Det er jo ik’ nogen dyrehandel". Bent og Palle skabte katten til Egetæpper, selv om ejeren Mads Damgaard ikke mente at tæppefabrikken var nogen dyrehandel. Plakater med kattekillinger hang på væggene, i børneværelser, frem til år 2000. Killingen Miss Ege blev aflivet af semiprofessionelle reklamefolk og beslutningstagere. Folkeligheden bag det at have et væg til væg tæppe blev fjernet fra egetæppers reklamer. 

Reklamebureauet Kaas & Martæng udviklede koncepter og reklamer til bla.: Vi med Hus og Have, Gasmagasinet, Brødrene Gram, Wonderland, Business Jet Flight Center, Egetæpper, Ege Axminster, Johs. M. Kelin, Aarhus Cityforening, Thor Bryggerierne, Ceres Bryggerierne, Alle Børns Bogklub, Varna, Den Røde Okse, Magasin, Spis Rejser, Taifo Stil, Ninna Holm Rejser, Øresø Lilleheden, Genlyd, Dafa og mange andre store og små kunder. Hey - der kan være mange kilo i et Gram.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar