Det var i foråret 1970 jeg begyndte at få store tanker om mig selv. Efter at have Efter Efter at have været købmandsbud i 4 år, ville jeg prøve at slippe for ølkasserne af træ, med 50 flasker i, som jeg slæbte rundt med hos Købmand Korsgaard på hjørnet af Vester Bro Torv og Teglværksgade. Jeg trængte til at bruge min nye knallert som ægte knallertbud. Pludselig var annoncen der så: Reklamebureau søger knallertbud med det samme. Jeg ringede i det store frikvarter fra telefonboksen i Grønningen, hjørnet af Grønnegade og Teglværksgade.
Damen i telefonen ville se mig med det samme, så jeg måtte droppe indkøbet af studenterbrød i bagerforretningen. Jeg drønede op i Frederiksgade 78, og ind i gården til de parkerede biler. Min knallert var boret, hakket og gearet, så det lød ret godt i den lukkede gård. Jeg løb op af trapperne i fjerde sal og ind på kontoret hvor jeg mødte Camilla. Camilla sendt mig ind til Edith Kjærgård, hvor jeg fik jobbet med det samme fordi Edith syntes jeg lignede Jesus, og det var ikke hver dag Jesus kom forbi lokalerne i Frederiksgade klædt ud som mig.
Jeg startede jobbet som bud to timer efter, hvilket indebar at jeg de næste 20 år havde min gang i ejendommen ved siden af Maritza og Den Blå Fugl. Jeg begyndte at: Leve livet muntert – oven på Maritza.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar