Palle & Valle

Palle & Valle

onsdag den 30. marts 2016

2007 - Road Roamer nr. 3 - Front Beth Hart



Beth Hart som cover girl på Harley-Davidson & koncert på Train

Beth gjorde sit hår vådt, lavede sensuelle bevægelser og så begyndte hun at hvæse som klapperslange i brunst.


I starten af december 2006 besøgte hun Train igen. Beth med det store hjerte og den karismatiske udstråling. Beth Hart er som et Kinder Æg for voksne. Gode tekster, go’ musik og en Great Performance på de skrå brædder. Første gang jeg så Beth Hart var på Smukfest i 2004. Rytmeteltet blev ligesom pustet op af en mærkelig magisk kraft, og min hage hang helt nede ved navlen efter de første par numre. Beth kravlede hen over sit lille klaver, medens hun kiggede os dybt i øjnene. Beth gjorde sit hår vådt, lavede sensuelle bevægelser og så begyndte hun at hvæse som klapperslange i brunst. Efter koncerten stod vi fuldstændig lammede og måtte have ilt og mere Beth Hart.

Jeg stod backstage sammen med Trains fotograf Morten Rygaard. Vi ventede på at Beth ville dukke op til fotosession bag ved forhænget til den lille sal. Vi havde fundet en H-D der kunne matche Beth. Denim  Black Night Rod. Den har som Beth Hart kraft og skønhed. Den matsorte Night Rod stod parat. Vi manglede kun den anden stjerne, før fotoseancen kunne gå i gang. Elegant med store smykker, bare tæer og 65 kilos karisma kom hun så ud fra bagscenen til fuld disposition for os. Morten og hans yndlingsoffer gik i gang med forsiden til dette blad. Beth kastede sig rundt på motorcyklen som en fotomodel, der skulle reklamere for work-out udstyr. Koncerten på Train var selvfølgelig fuldstændig fantastisk.

”WHEN YOUR LIFE IS IN BALANCE, 

YOU REALLY KNOW WHERE TO PUT YOUR ENERGY”
Beth Hart


Beth Hart har ikke altid været i balance med sin energi og sig selv. Hun hittede i 1999 med sangen L.A. SONG. Hun voksede sig stor på alle måder, men måtte også en tur i berømmelsens sorte gryde. Beth kunne ikke styre den berømmelse der fulgte musikken, det er musikerens fangekugle om benet. Beth Harts mørke side lå lige under overfladen i hendes sind. Beth er kommet op af gryden og har i dag en energi og en udstråling, man kun kan misunde hende. Beth Hart har givet mange koncerter i Danmark. Beth har arbejdet sig ud af sine problemer med en stor håndfuld sange. I dag har hun ingen hæmninger med at vise sine følelser på scenen. Midt i koncerten kiggede på os og sang LEAVE THE LIGHT ON. Tak skal du have Beth. Vores lys er tændt så du kan bare komme an, så skal vi lyse, skal vi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar